Ocean 2.11.16 11:08:56 to 11:09:51

Letter in April. Me, me. I could feel your heart beat against my dick. A line threatened to intervene in my thoughts, to seduce my thoughts, terrify my thoughts. I’ve stalled on the threshold of the day. The sand fretted my thoughts, made them round and soft until they disappeared. Over the rubble. Around things.

We thought about words we could not forget. Someone unfolds my thoughts and turns them into a bright future.

Hav d 2.11.16 10:21:07 til 10:21:42

Intimiteten i skriften
Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser.
Hvor vil det ødelagte sprog hen?
Min ene pen er rød og den anden sort.
Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser.
Noter. Beskrivelser.
Min ene pen er rød og den anden sort.
Når du siger mit navn, svarer min krop.
Noter. Beskrivelser.
At tale var blevet uoverskueligt.
Når du siger mit navn, svarer min krop.
At tale var blevet uoverskueligt.
Hvor vil det ødelagte sprog hen?
Intimiteten i skriften

Landskab d 22.08.16 11:54:07 til 11:55:06

Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Her er dagen allerede langt foran mig.

De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Landskab d 22.08.16 11:10:30 til 11:10:56

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Stolen jeg sad på knirkede i solen. Uden grund. Her er dagen allerede langt foran mig. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.

Hav d 8.03.16 12:33:54 til 12:34:29

At tale var blevet uoverskueligt. Og vi vågnede.

Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Trak jeg dig med til de yderste bjerge?

Samtale d 8.03.16 12:32:49 til 12:33:40

I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Var der virkelig ild et sted? Du må ikke forsvinde. Blå. Bordet vipper. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene

Hav d 8.03.16 12:32:10 til 12:32:36

Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Vidste du det? Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.

Samtale d 8.03.16 12:31:26 til 12:31:57

Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Hvilken nat fulgte efter natten? Muren omkring ordene. Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Hvilken nat fulgte efter natten? Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Samtale d 8.03.16 12:30:56 til 12:31:13

På et stort stykke hvidt papir. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter.

Samtale d 8.03.16 12:30:10 til 12:30:44

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Grå. Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Som nu i morges: Hvilken nat fulgte efter natten? På en rude. Du må ikke forsvinde. Bag træerne.

Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.