Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Nu er der en uro i kroppen. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster.

Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Sætningerne er et hav. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Jeg har skrevet et kort til dig.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.

Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Hvilken nat fulgte efter natten?

Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. Jeg prøver dette tilfælde. Grå. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting. Jeg skrev intet ned i den periode. Sad jeg alene? Du i mit vindue, i min vindueskarm. Vi, gamle tanker om stilheden.

Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.

Min ene pen er rød og den anden sort. Dine diamanter lyser i min mund. Et brev. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

For hvert lag af betydning i stenene. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Du tabte tråden, men følg mine fugtige krystaller.

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Jeg bladrer i en tilfældig bog. At forvandle dette rum til et andet. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.

Skitser. Udflåd. Vi har hverken gardiner eller travlt. Oplæsning for intetheden. Du siger noget om solen. Jeg ved vi forsvandt. Tagene holdt en rynket hånd ud under himlen, som blev ved med at danse i huden, i øjnene, i sætningens søvn. Markerne, du?

Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Jeg kunne ikke formulere de sætninger.

Brev. Brev i april. Brev i april. Jeg læste dine linjer