Hav d 3.03.16 13:40:22 til 13:41:27

Uforståelige sætninger at klæde sig i

Muren omkring ordene. Muren omkring ordene. Sådan noget. Gennem hullet i hegnet. Var disse linjer virkeligt virkelige? I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.

Samtale d 3.03.16 12:58:09 til 13:05:22

Mod de yderste bjerge. I.

Jeg kunne mærke dit hjerte. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Jeg havde endnu ikke mødt dig. Jeg er på den anden side af havet.

Hav d 3.03.16 12:09:36 til 12:11:26

Jeg skriver i natten, i den fugtige alvor. Et brev. Bøgerne tegnede deres egen retning. Stjernekontinent. Det dybeste af alt er huden?

Det dybeste af alt er huden? Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.

Hav d 3.03.16 11:35:09 til 11:37:16

Mail i november.

Jeg fandt en linje et sted under min reol. Hvad skulle glemmes? Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Jeg kunne mærke dit hjerte.

Vi, de uddøde arter. Et genert rum, et intimt rum. Sad jeg?

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Samtale d 3.03.16 08:27:13 til 08:27:44

Mørket kaldte vi bare for mørket. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.

Samtale d 2.03.16 17:59:00 til 18:00:10

Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

Samtale d 2.03.16 17:10:06 til 17:15:50

Vores land.

Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Er du på den anden side af havet? Og vi. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. Sådan svarede du. Du må forsvinde. Du trak mig med til de yderste bjerge.Du trak mig med til de yderste bjerge. Du trak mig med til de yderste bjerge. Du trak mig med til de yderste bjerge.

Landskab d 2.03.16 17:06:37 til 17:07:05

Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Jeg elsker at vågne og se dig vågne.

Oppe på bakken.Oppe på bakken. Oppe på bakken. Oppe på bakken. Bag træerne.

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Samtale d 2.03.16 16:45:37 til 16:46:02

Vi, bag øjnene. Et genert rum, et intimt rum. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet.

Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.

Landskab d 2.03.16 16:13:51 til 16:14:54

Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne.

Sådan noget. Og vi vågnede. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. På en rude.

Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Bag træerne. På en rude.