Dine diamanter lyser i min mund. Kan jeg skrive sådan? Gennem hullet i hegnet. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. At tale var blevet uoverskueligt. Der var intet som skulle glemmes.Der var intet som skulle glemmes. Der var intet som skulle glemmes. Der var intet som skulle glemmes.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde.

Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste.

Et brev. Grå. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Noter. Beskrivelser. Jeg forsvinder ikke. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.

Et genert rum, et intimt rum. Som nu i morges: Ikke glemme floderne i ørerne.

Der var noget som åbnede sig. Var jeg stille? Et genert rum, et intimt rum. Jeg kyssede en sommers morgenrøde.

Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne. Der var intet som skulle glemmes.

Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. Solens sind. Du må ikke forsvinde. Der var intet som skulle glemmes. Jeg kunne mærke dit hjerte. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Vi er det sarte, der taler fjernt med det stille.

Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Var det markerne du kom fra? Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere.Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere.

Der var intet som skulle glemmes. Om andre byer, andre verdener. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Dagene. Ugerne. Vennerne.

Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv.

Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Jeg har skrevet et kort til dig.

Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. I hver dag gled rester af betydning med mig videre

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Jeg skrev intet ned i den periode.