Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor. Her er dagen allerede langt foran mig.

De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.

Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Stolen jeg sad på knirkede i solen. Uden grund. Her er dagen allerede langt foran mig. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Sletterne trak helt ud til havet som trak videre i himlen som trak i øjnene som en let tåge.