Landskab d 17.12.15 14:26:45 til 14:27:08

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Glashænder. Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre.

Stjernekontinent. Det handler om overfladen. Der hang figner henover udsigten. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Samtale d 17.12.15 14:21:34 til 14:22:02

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Blæste det virkeligt? Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Sætningerne er et hav. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Luften og jordens sange.

Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden.

Hav d 16.12.15 13:12:10 til 13:12:31

Vi tænkte på politiske sætninger, ikke at være med i det fælles, i beslutningerne. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Sammenhængene i dine læber, dine øjne og det sprøde landskab, at række helt derud.

Hav d 8.12.15 13:34:53 til 13:36:07

Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet. Dagene. Ugerne. Vennerne. Var jeg stille? I min mund.

Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Du må ikke. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser.

Hav d 7.12.15 14:47:47 til 14:49:17

Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

Sætningerne er et hav. Vi har de samme øjne. Var jeg stille? Som nu i morges:

Samtale d 7.12.15 13:30:04 til 13:30:48

I bussen skrev jeg en sms til dig. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. For hvert lag af betydning i stenene.

Hvor vil det ødelagte sprog hen? Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.