Jeg tager dét af dig som er mig

Hvad siger vi?

Skal vi lade naturen gå sin gang?

Jeg vil trække dig ved øret

Hvad siger vi?

Hvordan kan du være så smuk?

Jeg vil trække dig ved øret

Du er mere grøn end blød

Hvordan kan du være så smuk?

Så kan du tage min rytme når du vil

Du er mere grøn end blød

Så kan du tage min rytme når du vil

Skal vi lade naturen gå sin gang?

Jeg tager dét af dig som er mig

Jeg fødes og sættes op på den store fader

Nattens lys spejler sig i bordpladen

Jeg vil have en klar død

Drømmer om at svøbe mig i

Nattens lys spejler sig i bordpladen

Du skulle se mig danse

Drømmer om at svøbe mig i

Og give jer fuck

Du skulle se mig danse

Jeg vil farve blodet pisgult

Og give jer fuck

Jeg vil farve blodet pisgult

Jeg vil have en klar død

Jeg fødes og sættes op på den store fader

Efter tusind år?

Mens det allerede er for sent

Vi ser det

Den blanding af grøn og grøn

Mens det allerede er for sent

Jeg hænger ind over dig

Den blanding af grøn og grøn

Høj i øjet

Jeg hænger ind over dig

Jeg lader dem stå

Høj i øjet

Jeg lader dem stå

Vi ser det

Efter tusind år?

Op til det skarpe lys på toppen

Du er smuk

Kun være tro imod det åbenbare

Det står som et lysende punkt

Du er smuk

Jeg kan mærke alt

Det står som et lysende punkt

Jeg kan ikke leve uden dig

Jeg kan mærke alt

Alt er dødt og alle er døde

Jeg kan ikke leve uden dig

Alt er dødt og alle er døde

Kun være tro imod det åbenbare

Op til det skarpe lys på toppen

Uden at jeg forsvinder

Lader jeg dem falde?

Alt bliver mere bleu-blau-blue

Hjertet er et sindssygt organ

Lader jeg dem falde?

Hvad bliver mere bleu-blau-blue?

Hjertet er et sindssygt organ

Jeg møder dig tit i drømme

Hvad bliver mere bleu-blau-blue?

En lille ekstra klokke

Jeg møder dig tit i drømme

En lille ekstra klokke

Alt bliver mere bleu-blau-blue

Uden at jeg forsvinder

Dette oppustede menneske

Jeg vil skabe det

Kan helheden skilles ad i sine dele?

Jeg kan ikke huske det

Jeg vil skabe det

Jeg går ingen steder

Jeg kan ikke huske det

Som selve det at slippe ud/ind

Jeg går ingen steder

Der er ikke en trappe midt i

Som selve det at slippe ud/ind

Der er ikke en trappe midt i

Kan helheden skilles ad i sine dele?

Dette oppustede menneske