Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Bordet vipper. Blå.

Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

At vi aldrig for alvor, bliver en del af verden.

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant Du siger noget om solen. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.

Sandet. Et brev. Sådan svarede du.

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Stjernekontinent. Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

Jeg er på den anden side af havet. Ord. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Når du siger mit navn, svarer min krop. Vi har hverken gardiner eller travlt. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste.Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste.

Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.

Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Du må ikke forsvinde. Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv.

Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. At tale var blevet uoverskueligt.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Stjernekontinent. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg. Muren omkring ordene.

Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Vidste du det?Vidste du det? Vidste du det? I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling.I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten.

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Blå. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Jeg er på den anden side. Jeg var nøgen i de dage.

Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Det dybeste af alt er huden? Forsvinder ikke. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?