I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.

Dagene. Ugerne. Vennerne. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Stjernekontinent. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.