I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Sådan svarede du.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne