Nu er der en uro i kroppen. Sætningerne er et hav. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Af alt det lysende, reflekterende, matte. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.