Har vi de samme øjne?

Da jeg vågnede, var jeg sikker: Om natten synes stilheden at lyset var lækkert; sutte, sutte, lukke sole op. Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet.

Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.