Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Og vi vågnede. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Du må ikke forsvinde.

Det er noget med steder, som er fyldt til randen med spor fra ting, som er sket.